©  Foto:

Vandrerute: Jordbassinerne i Assens

Oplev Jordbassinerne: De smukke vandreruter

Velkommen til Assens' Jordbassiner

Oplev et menneskeskabt bynært naturområde - en skøn naturoplevelse med smuk udsigt. Udforsk naturen og vandreruterne til fods og få en god rute eller to. Du kan også se og downloade folderen her: Folder

Når du benytter området, så undgå at gå hen til bassinkanterne. De er stejle og skrøbelige. Hold dig på stierne, hold børnene under opsyn og hunden i snor. Færdsel på området sker på eget ansvar.

 


 

Oversigt over vandreruterne

De forskellige ruter er begge anlagte stier og har samme anbefalede startsted med parkering. Se ruterne på Google Maps her.

  • Gul: 3 km
  • Rød: 2 km
  • Alternativ rute til Thorø

Kort over vandreruterne i Jordbassinerne

→ Gul rute: Rundt om søen

Distance: 3 km
Sværhedsgrad: Let

Tag den lange vej rundt om Jordbassinerne og kom helt tæt på vandkanten. Udforsk dyrelivet og naturen.

 

→ Rød rute: Bestig bjerge

Distance: 2 km
Sværhedsgrad: Let

Snup den korte tur på ca. 2 km, hvor du kommer højest op at gå og hvor du virkelig kan fornemme at du er hævet og jorden. Nyd den smukke udsigt!

 

→ Alternativ rute: Gå helt til Thorø

Distance: Ca. 8 km
Sværhedsgrad: Middel

Thorø er en stor halvø kendt for sin smukke uberørte natur. Der er kun adgang til fods, så hvorfor ikke prøve en vandretur fra Jordbassinerne og ud på halvøen?

 


 

Historien om Jordbassinerne

Fra 1884 til 2006 producerede Assens Sukkerfabrik sukker fra sukkerroer. På roerne sad store mængder jord, der skulle skylles af, før de kunne bruges i produktionen. Jorden blev ledt over på arealet sydvest for fabrikken.

Før 1884 var området en flad strandeng kun ½ m over havniveau. I årene før lukningen af fabrikken i 2006 blev der hvert år deponeret jord nok til at fylde 10 olympiske svømmebassiner. Og gennem de godt 120 år er det ca. 40 ha store område hævet, så det i dag ligger 10 meter over havets overflade.

 

Overnatning

Der ligger en af Fyns bedst placerede shelter-pladser på toppen og med yderst flot udsigt. Du kan læse mere om shelter ved Jordbassinerne her: Shelterplads ved Jordbassinerne

Book her: https://bookenshelter.dk/fyn/shelterplads/jordbassinerne-ved-assens/

 

Parkering

Parkering og adgang fra Søndre Ringvej: Find vej her

 

Offentlige toiletter

Du kan finde offentligt toilet ved Thorø her: Drejet 7, 5610 Assens