Sulelængen i Magtenbølle
Enggaarden i Magtenbølle er en firelænget bindingsværksgård med stråtag på alle fire længer. Gården er velbevaret og nænsomt restaureret - indbegrebet af fynsk idyl
Magtenbølle Enggaard ligger centralt i Magtenbølle by, en lille landsby 15 km. vest for Odenses centrum og 4 km. øst for Vissenbjerg by. Magtenbølle Enggaard er indbegrebet af ”fynsk idyl”, og på gården findes en sulelænge, som 2008-2014 er blevet renoveret og udbygget. Sulelængen fungerer som ”kulturhus” med maleriudstillinger, musik og foredrag.
Til Sulelængen / ”Enggaarden” hører 9 ha jord (en vigtig del af kulturhistorien). Dette giver også muligheder for kultur- og naturoplevelser
Vore kulturelle aktiviteter, Musik & Brunch mv. foregår i vort orangerie, som ligger i direkte tilknytning til Sulelængen.
Vi glæder os til at præsentere det hele for dig!