Strand: Helnæs halvø
Helnæs Strand, også kaldet "Helnæs Sommerland NØ" ligger i sydøst-enden af Helnæs.
Strande på Helnæs halvø
Der er to skønne strande på halvøen Helnæs:
- Helnæs Strand: Helnæs Sommerland NØ
- Helnæs Fiskerhuse (Badepunkt)*
Helnæs Strand
Helnæs Strand, også kaldet "Helnæs Sommerland NØ" ligger i sydøst-enden af Helnæs.
Der er parkeringsmuligheder midt i området, hvor der ligeledes findes et tørkloset. I hver ende af stranden findes grønne områder, hvor det også er muligt at ligge. Skiltning omkring forholdene på stranden findes på parkeringspladsen.
Stranden er ca. 475 m lang og bredden er ca. 5 m. Strandbredden består af sand med stenede områder, hvorfor det er ideelt med de to arealer med græs i hver ende af strande.
Badeområdet er lavvandet - afstanden til en vanddybde på 2 m er ca. 150 m ved normal vandstand. Ude i vandet består bunden primært af sand. Langs kystlinjen ligger bølgebrydere med omkring 20 meters mellemrum. Der er opsat tre badebroer fordelt på hele strækningen.
Helnæs Fiskerhuse
Helnæs Fiskerhuse er beliggende på østsiden af Helnæs i et meget fladvandet område i Helnæs Bugt/Nørrefjord.
Der er parkeringsmuligheder ca. 80 m fra stranden, hvor der ligeledes findes toiletter og information omkring forholdene på stranden.
Stranden er ca. 200 m lang og ca. 5 m bred. Strandbredden består primært af en blanding af sand og sten. Der er dog et område med fint sand ved adgangsvejen fra parkeringspladsen.
Havbunden består primært af sand og der er lavvandet. Der er ikke opsat badebroer på stranden.