Kunstfugl på Herregårdsruten
Foto: Destination Fyn
Hver kommune på Herregårdsruten får sin egen kunstfugl. Indholdet i "maven" på kunstfuglen varierer fra kommune til kommune. Kunstfuglen i Assens er lavet af kunstner Per Buk.
Nederst tårner Vor Frue Kirke i Assens sig op. Til venstre løber en linje, der viser linjeføringen til Helnæs-dæmningen og bølgerne fra den lange kyststrækning. Ovenover ser vi en stor bakke med en flagstang. Det er naturligvis Frøbjerg Bavnehøj, som jo er Fyns højeste punkt. Ved siden af sidder en fugl på det genkendelige rækværk ved Udsigten i Vissenbjergbakkerne. Det er kunstner Per Buk, der står for udførelsen af værket og i Assens kommune.