©  Foto:

Museum Vestfyn: Frederik Ernsts Have & CAFÉ ERNST

Nyd den skønne italiensk-inspirerede gårdhave, skabt af sølvvarefabrikant Frederik Ernst (1892-1976).

Museumshaven, Frederik Ernsts Have, er en del af udstillingen ERNST. Den 300 m2 store italiensk-inspirerede gårdhave er anlagt af sølvvarefabrikant Frederik Ernst (1892-1976), som havde en forkærlighed for det italienske. Det ses i havens centrale elementer – en kolonnade og skulpturer, der leder tankerne hen på renæssancens Rom. Haven er indrammet af de bygninger, der husede J. Ernst’s Sølvvarefabrik fra slutningen af 1800-tallet. Her blev der produceret sølvtøj til de danske og udenlandske forbrugere helt frem til fabrikken drejede nøglen om i 1955. Gårdhaven er et smukt lille åndehul bag Østergade 57. Her kan du nyde den dejlige duft af roser og synet af blomster i symmetriske linjer - kun få skridt væk fra byens hovedgade.

I ERNST finder du også Museum Vestfyns lille hyggelige café – CAFÉ ERNST. Her kan du nyde kolde og varme drikke samt lidt sødt. Hvis vejret tillader det, kan kaffen nydes i Frederik Ernsts Have.  Det er gratis at besøge museumshaven og det er naturligvis gratis at besøge CAFÉ ERNST.

 


 

Praktisk information

Åbningstider & entré

Find dem Museum Vestfyn's hjemmeside her: https://museumvestfyn.dk/aabningstider-og-entre/

 

Historiske bygninger

Hvis du vil vide mere om den historiske bygning som rummer udstillingen ERNST, så se her: https://museumvestfyn.dk/oestergade-57-ernst/

 

Babyer & børn

Der er puslefaciliteter i ERNST. Det er dog ikke muligt at få barnevognen med ind, den parkeres udenfor eller i museumshaven – Frederik Ernsts Have. Her kan barnevognen stå lige ved vinduerne ind til CAFÉ ERNST. I caféen kan du også få varmet en flaske eller finde en rolig krog, hvor du kan amme. Der er en masse brætspil i caféen, som I frit kan bruge mens I nyder en forfriskning.