©  Foto:

Museet Lilleskov Teglværk

Foreningen Lilleskov Teglværk, der er stiftet i 1985, har som hovedformål og hovedopgave at bevare og drive Lilleskov Teglværk som teglværksmuseum.

I de forløbne år er foreningens aktiviteter imidlertid stadig forøget både angående alsidighed og omfang.

Ud over et fortsat stigende antal arrangementer af kulturel karakter på selve teglværket, er sommerhalvårets skinnecykler på den nedlagte "Assensbane" blevet et populært tilbud for såvel lokalt boende som for tusindtallige turister.

Rundvisning:

Grupper kan efter forudgående aftale komme på besøg og få en meget spændende og gribende rundvisning, der fører dig igennem teglværkets historie. Om sommeren kører lertoget de ca 400 m op og ender ved den gamle lergrav, hvor der er en fantastisk udsigt. Lertoget har netop gennemgået en totalrenovering og banestrækningen gennemgik i løbet af året 2015 en omfattende renovering.
Banens fundament blev forstærket med nye skærver og de efterhånden noget medtagne sveller blev skiftet ud. En helt unik oplevelse og det eneste sted i Danmark, hvor det kan lade sig gøre.

I forbindelse med caféarrangement den første søndag i måneden kl. 14 til 17 er der rundvisninger på Teglværket. Dog ikke december og januar.
Rundvisningen varer ca. 1½ time.
Prisen for voksne er kr. 30,- og børn kr. 15,-

Grupperundvisning

Uden for disse tidspunkter, kan der bestilles rundvisning for grupper.
Min. pris 300,-

Grupperundvisning kan kombineres med en tur med lerbanetoget. Dette skal dog bestilles særskilt.

Caféen tilbyder for grupper på mindst 10 personer:

Kaffe/te, lagkage samt rundvisning kr. 90,00

Rundvisning:
Henvendelse til Flemming Hansen
Mobil. 2362 9400
E-mail flemming@lilleskov.dk