©  Foto:

CityCamp Assens Strand

Campingplads med den bedste beliggenhed.

Den nye campingplads i Assens

En helt ny og moderne campingoplevelse direkte ud til strand, marina og by.

Campingpladsen har slået dørene op i 2025 til en helt ny campingoplevelse i hjertet af Assens. Med en omfattende modernisering i og udvidelse fra 170 til over 500 enheder, tilbyder pladsen nu faciliteter og overnatningsmuligheder i særklasse.

To nye områder er blevet tilføjet: Marinaen, der skaber en unik forbindelse mellem campinglivet og havnemiljøet, og Udsigten, hvor du kan nyde roen og den betagende udsigt over vandet.

Uanset om du foretrækker at medbringe din egen campingvogn, autocamper eller telt, eller ønsker at leje en af de komfortable Strand Suites eller Strand Villas, har CityCamp Assens Strand noget for dig.

Faciliteter

Som noget helt nyt kan gæsterne nu nyde en stor, nyanlagt udendørs pool med tilhørende børneområde – perfekt til afslapning på varme dage. Der er også bygget en skøn sauna med kig til havet, så du kan slappe af og lade op året rundt.

Pladsen byder på moderne faciliteter såsom gratis WiFi, moderne bade- og køkkenfaciliteter, vaskeri og legepladser. CityCamp Assens Strand ligger også ned til en dejlig badestrand med badebro.

  • Overdækket pool med vandrutjsebaner
  • Sauna og wellness
  • Fælles grillområde og bålplads
  • Nye moderne bade- og toiletfaciliteter
  • Vaskeri og køkkenfaciliteter
  • Café og ishus i højsæsonen
  • Gratis WiFi på hele pladsen
  • Legepladser og boldbaner

Belligenhed

Med sin beliggenhed tæt på Assens bymidte er der nem adgang til restauranter, shopping og kulturelle oplevelser. Campingpladsen ligger også direkte ned til den skønneste marina.

Åbningstider

Pladsen er åben året rundt, hvilket giver mulighed for at opleve campinglivet i alle sæsoner – fra sommerens solrige dage til vinterens rolige stunder.

Planlæg din næste campingferie på CityCamp Assens Strand og oplev den perfekte kombination af moderne komfort og naturskønne omgivelser.

Oplevelser i og omkring Assens

Der er masser af oplevelser i Assens. Derudover er der mulighed for fiskeri, ture til Bågø, smukke solnedgange ved stranden, og gode vandreruter.