Skulpturrute på Vestfyn
Den internationale Skulptursymposium i 2015 resulterede i 6 jernskulpturer, som er placeret rundt i kommunen. Vi har lavet denne rute, som viser dig vejen rundt til alle seks og et par ekstra udvalgte skulpturer. Udover disse, findes der 175 andre kunstværker i kommunen, som du ser her.
Den internationale Skulptursymposium i 2015 resulterede i 6 jernskulpturer, som er placeret rundt i kommunen. Vi har lavet denne rute, som viser dig vejen rundt til alle seks og et par ekstra udvalgte skulpturer. Udover disse, findes der 175 andre kunstværker i kommunen, som du ser her.
I 2015 mødtes 6 professionelle kunstnere fra Argentina, Bulgarien, Rusland, Tyskland og Danmark på Assens Skibsværft. Det var Assens kunstråd, der havde fået ideen om et internationalt skulptursymposium.
Projektet, det internationale skulptursymposium, blev til et storslået samarbejde mellem kulturliv, erhvervsliv og kommunen. De 6 kunstnere var udvalgt blandt 135 ansøgere og resultatet af symposiet blev 6 spændende og forskelligartede jernskulpturer, som alle er placeret, offentligt tilgængeligt, rundt i kommunen.
Vi har her lavet en rute, hvor du kommer forbi alle skulpturerne og et par stykker mere. Ved hver skulptur kan du stoppe op, nyde synet, dvæle ved den enkelte skulptur og læse nærmere om tankerne bag. Beskrivelserne af kunstværkerne er kunstnernes egen fortælling.
Nyd turen rundt - rigtig god fornøjelse.
Placering og kunstnernes egen beskrivelse af skulpturene:
*Assens – plænen ved Vor Frue Kirke: Schneid´ger Kopfkarton IV
af Winni Schaak, Tyskland
”Dets form er klar, enkel og reduceret. Skrå linjer, bløde kurver, konvekse og flade overflader og en klart defineret åbning danner skulpturen Schneid’ger Kopfkarton IV. Værket giver associationer til moderne arkitektur. Samtidig virker det gådefuldt på grund af de uventede perspektiver. Afhængigt af, hvor man ser det fra, fremtræder det enten som ét plan eller som en tredimensionel skulptur.”
*Assens – Nordre Havnevej One And Two At A Time
af María (Wicha) Mastronardi, Argentina
”Jeg vil lave en skulptur til Assens by, der svarer til stedets skønhed og kan blive til glæde for alle dens indbyggere. Konceptuelt er det en vej, der bliver gentaget to gange; de to er flettet sammen, og de ser forskelligt ud afhængigt af synsvinklen. Somme tider virker det, som om det er den samme vej, og somme tider ikke.”
*Andebølle - oval runddel ved Sprattenborgvej / Andebøllevej Maple Key
af Sergey Karev, Rusland
”Værket forestiller en stor, 5 meter lang ahorn frøkapsel. Ahorntræet lader vinden sprede sine frø over forbløffende store afstande, ligesom mennesker bevæger sig rundt på kloden for at slå sig ned et sikkert sted eller forgå i en stormfuld verden. Skulpturen skal vise både frøets lighed med roden, dets tyngde og vingernes lethed. Den kan måske også vække associationer til andre lignende ting: skibsskruer, nøgler, vejrhaner, en hvals hale etc.”
Vissenbjerg: Centrovice, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg Vandkunst ”Landboforeningerne” af Erik Brandt
*Vissenbjerg Storkro - (Søjleskulptur) Søjleskulptur
af Jørgen Willerup, Danmark
”Skulpturen forholder sig til den dynamiske produktion på skibsværftet. Skulpturen udtrykker den gentagne skabende proces gennem opbygning og nedbrydning. De 2 søjler repræsenterer med deres præcise form det menneskeskabte, konstruktive. Skrottet repræsenterer materialet, det tiloversblevne, der igen indgår i den opbyggende proces.”
Tommerup: Ballancing Act af Jens Galschøt, står på Torvet i Tommerup st. Tallerupvej/Torvegade. Den stammer fra ”Balancing Act, som er en samling kobberskulpturer, der skildrer menneskelige figurer, der udfører en tilsyneladende umulig balancegang. Projektet blev lanceret under en FN-konference i Indien i 2006.
Glamsbjerg: Vestfyns Gymnasium: Aur(0)a og Vindstav, Langbygårdsvej 4, 5620 Glamsbjerg
*Hårby – Skolevej - One Ton Bench
af Jokum Lind Jensen, Danmark
”Jeg har valgt at tage udgangspunkt i skibsværftet og referere til stålskibe og materiale både i formen, materialevalget (stålplade) og de traditionelle teknikker (nitter). Samtidigt har jeg en forkærlighed for skulpturer, der har en praktisk anvendelse, så den vandrette plades højde er valgt, så den passer som siddeflade.
Hårby: Giraf af Jan Utzon. Jan Utzon, f. 1944, dansk arkitekt; uddannet 1964-70 på School of Architecture i Sydney, Australien og på Kunstakademiet i København. Jan Utzon er præget af sin fars, Jørn Utzons, arkitekturopfattelse. Fra 1970'erne arbejdede han sammen med faderen og broderen Kim i Utzon Arkitekter, og han indgik i 1980 i Utzon Associates. Her har han deltaget i opførelsen af bl.a. Paustians Møbelhus i Kalkbrænderihavnen i København (1987) og Skagen Odde Naturcenter (1999-2000).
*Brydegård - Helnæsvej/Brydegårdsvej - Sun
af Mihaela Kamenova, Bulgarien. Den skulptur, jeg forestiller mig, er en abstrakt fremstilling af en SOL, symbolet for styrke og liv. Jeg ønsker at udtrykke dynamik, og skulpturens samlede fremtræden minder om en sol i bevægelse, et billede på kraft. Farven på det rustne jern vil medvirke til at skabe skulpturens intensitet og udtryk”