Frøbjerg Bavnehøjs historie

Historisk betydning

Frøbjerg Bavnehøj har gennem århundreder været et vigtigt sted for områdets befolkning. Navnet "Bavnehøj" stammer fra dengang, hvor høje blev brugt til bavnebål – et varslingssystem, der kunne advare om fjendtlige angreb. Når et bål blev tændt her, kunne signalet hurtigt sprede sig fra høj til høj og nå langt omkring.

Under Napoleonskrigene og senere i 1800-tallet blev bavnebål stadig anvendt som et varslingssystem, og Frøbjerg Bavnehøj forblev en vigtig del af Fyns forsvarsmekanismer. Derudover har stedet i mange år været samlingspunkt for nationale festligheder og grundlovsmøder, hvor folk samledes for at fejre demokrati og fællesskab.

Navnet Frøbjerg stammer fra frugtbarhedsguderne Frej og Freja, og det antages, at højen i oldtiden fungerede som et kultsted for dem. I middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet var Frøbjerg Bavnehøj en del af et netværk af bavnehøje. Her tændte man bavnebål, særligt i krigstid, for at sende signaler og advarsler over lange afstande.

• Oldtiden: Området omkring Frøbjerg var et kultsted, hvor man samledes på bjerget og tilbad frugtbarhedens gud Frøya, Frej eller Frø – heraf navnet Frøbjerg.
• Middelalderen: Frøbjerg indgik i en kæde af bavnehøje. Hele området var græsklædt og blev brugt til afgræsning.
• 1910: En gruppe borgere med J. Kyed i spidsen ønskede at skabe et fynsk samlingspunkt. “Mindepladsen”, som hele området med de to høje kaldtes, blev tegnet af en af datidens førende landskabsarkitekter, E. Glæsel, der plantede en mængde forskellige danske træer og buske på højene.
• 1913: “Mindepladsen” blev indviet og har siden da været et populært sted for fester, grundlovsmøder m.m.
• 1920’erne: Der blev på Frøbjerg afholdt gymnastikopvisninger. En idrætshal blev opført, men nedbrændte i 1959.
• 1941: Under besættelsen blev der afholdt grundlovsfest på Frøbjerg, hvor intet mindre end 12-14.000 gæster ankom til festen – på cykel!
• 1946: Arealet erhverves af Bavnehøjselskabet.
• 1947: Hele området omkring Frøbjerg Banker bliver fredet for at bevare og beskytte det mod bebyggelse, grusgravning m.m.
• 1954: Mindelunden indvies. Den blev anlagt til ære for besættelsestidens ofre fra det daværende Fyns Stift.
• 1960: Skuespilleren Poul Reumert gæstede, sammen med Det Kgl. Teaters sommerturné, Frøbjerg Bavnehøj. Han udnævnte i den forbindelse stedet til
• “Danmarks smukkeste friluftsscene” …
• 1969: Bavnehøjselskabet blev nedlagt, og Skov- og Naturstyrelsen overtog arealet.
• 1984: Frøbjerg Festspil spiller for første gang friluftsteater på festpladsen.
• 2009: Amfiscenen bliver indviet.

Bavnehøjselskabets indsats og festpladsens udvikling

I 1912 blev Bavnehøjselskabet stiftet med det formål at gøre Frøbjerg til et samlingssted for fynboerne. Inspireret af Skamlingsbanken blev der anlagt en mindes- og festplads, som gennem årene har dannet rammen om store folkemøder, grundlovsfester, gymnastikopvisninger og sportsstævner. En gymnastiksal blev opført i 1930, men gik desværre tabt i en brand i 1959.

Den nuværende festplads, som stadig bruges i dag, blev udvidet efter 2. verdenskrig. I 1950’erne optrådte Det Kongelige Teater her under deres sommerturneer, og skuespilleren Poul Reumert beskrev stedet som "Danmarks smukkeste friluftsscene".

Mindestene på Frøbjerg Bavnehøj

Området omkring Frøbjerg Bavnehøj rummer en række mindesten, der vidner om vigtige historiske begivenheder og personer:

• Kvindernes valgret – Grundloven 1915 (rejst 1918)
• Genforeningen (rejst 1922)
• 150-året for stavnsbåndets ophævelse (rejst 1939)
• Mindesten for Fyns første folkevalgte biskop, A. J. Rued (rejst 1948)
• Sten for Bavnehøjselskabets stiftere J. Kyed og J. J. Vest
• Mindelund for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift (rejst 1954)
• Grundlovens 150-års jubilæum (rejst 1999)